Hjernesmart ledelse + Hjernesmarte vaner + FLIP

Køb Hjernesmart ledelse, Hjernesmarte vaner og FLIP i signerede eksemplarer lige her i webshoppen

Hjernesmart ledelse:

Hjernesmart ledelse er en del af det stærke brand HJERNESMART fra Anette Prehn. Det handler om at forstå og begå sig bedst muligt ud fra hjernens spilleregler. De allerfærreste ledere kender og mestrer hjernens spilleregler. Det er en skam, for når hjernen bliver gjort til en modspiller, dræner det både dig selv og din organisation for energi, fokus og resultater. Spiller du omvendt ”med” på hjernens betingelser, vil du opleve en lethed i dit lederskab og en overraskende gennemslagskraft i din omgang med medarbejdere og andre mennesker. Hjernebaseret ledelse er moderne ledelse skræddersyet til det 21. århundrede, hvor forskere i de seneste 10 år er blevet langt klogere på, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, og hvad det indebærer for vores præstationer, velvære og samspil med andre.

Hjernesmarte vaner:

Alt for mange er tynget af forkerthedsfølelse, når det kommer til vaner. De har en indre dommer, der øffer højt og længe, og som de for længst burde have søgt skilsmisse fra. For vaner styrer meget mere af vores liv, end vi som regel tænker over. Både i arbejdslivet og privatlivet er vores adfærd, samspil, tanker, følelser og reaktioner først og fremmest vanebaserede. Derfor er det så vigtigt at kunne håndtere vaner og vaneændring på en hjernesmart måde. Uanset om du forsøger at tabe dig hver sommer, lander i gentagne misforståelser på jobbet, bekymrer dig tit, scroller for meget eller sover for lidt, handler det om hvilke stier, der er blevet trampet til i din hjerne. For hjernen foretrækker at bruge mindst mulig energi, og derfor vælger den helt automatisk at følge de etablerede spor, medmindre du finder på noget mere snedigt. Den fantastiske nyhed er, at du kan håndtere – og ændre – dine vaner på en mere fri, værdibaseret og legende måde. Vaneændringer behøver nemlig ikke at indebære afsavn og frygt for fiasko under benhårdt opsyn af din indre, kritiske dommer. Sociolog og bestsellerforfatter Anette Prehn foreslår i denne bog, at du erstatter forkerthedsfølelser med nysgerrighed og legekraft. Hun udfordrer de gængse dogmer, der præger vaneændringslitteraturen og opfordrer dig i stedet til at gøre din hjerne til en medspiller, der arbejder for dig, ikke imod dig. Så uanset om du ønsker at bevare, styrke eller videreudvikle dine nuværende vaner – eller at tilegne dig helt nye vaner – er dette bogen til dig.

FLIP:

Det 21. århundrede stiller særlige mentale krav. Vi skal i et hidtil uhørt omfang kunne håndtere forandringer, fremtidståge og friktion mellem mennesker. Vi har alle brug for at kunne få det bedste ud af de situationer, der nu engang opstår i livet og arbejdslivet. Og at optræne evnen til at 'gå i en andens sko' – det vil sige forstå værdien af dét, andre gør og siger – så vi ikke forsumper i hvert vores ekkokammer. Med andre ord skal vi kunne tilpasse os situationer og mennesker, samtidig med at vi står på et solidt værdimæssigt fundament. En nej-hat er ikke nok, selvom den er så moderne.    Med FLIP bider Anette Prehn sig ind i den højaktuelle debat om resiliens og mental sundhed samt om, hvordan vi katapulterer kreativitet og læring. Hun tilbyder hjernebaseret handling i form af metoden Framestorm. Den lærer os at flippe hjernen, og dermed vores fortolkninger, lidt ligesom man flipper en mønt. For eksempel viser Prehn, hvordan vi kan flippe vores drænende kulturelle dogmer om fejl, perfekthed og stress.    FLIP inviterer til at styrke alsidige 'stier i hjernen' med gode, afledte effekter for socialt samspil, kognitiv fleksibilitet og følelsesregulering – både kulturelt, i vores fællesskaber og hver for sig. Den er et konkret bud på, hvordan vi får praktisk gavn af hjernens plasticitet (dvs. formbarhed), i stedet for at blive formet i en uhensigtsmæssig retning af de ekstremt mange og forvirrende stimuli som dette århundrede byder på.

HAR DU OGSÅ SET DISSE?

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen