Stjernesprog – Prehn og Sommer

“En eksistens af kosmisk støv, en vægtløs undresum, en stykkevis erkendelse fra jordens udsigtsrum.”

Stjernesprog er en sang, der skal sanses, mærkes og erkendes intuitivt. Anette Prehn fortæller, at hun i teksten betragter fra det sted, hvor hun mærker “et åndedrag af evighed fra en galaktisk krog, hvor ord gir op til fordel for et større stjernesprog.”

Hvor paradoksalt det end måtte lyde forsøger digtet sprogligt at indkredse det sted i eksistensen, hvor sproget møder sin grænse. Hvor det tilbyder sig som indtrykskanal snarere end som udtryksform i “det tavse Alt imellem alt, der kom og snart forsvandt.” Erik Sommer har sat inderlige toner til.